Vi ser også nabolandstv

Nedenfor kan du læse fire citater fra nogle glade seere, som nyder at se tv fra nabolandene.

"Det er vigtigt at vide, hvad der sker i nabolandene"

"Jeg er nysgerrig af natur og kan godt lide at få mere at vide om, hvad der foregår uden for landets grænser. Derfor ser jeg ofte tv fra Sverige, Norge og Tyskland. Det er interessant at høre, hvad vores nærmeste naboer mener om vores forhold her i Danmark, og nu hvor mange af programmerne sendes med danske undertekster, er jeg sikker på at få det hele med. Tv-guiden er meget overskuelig, så jeg nemt kan finde frem til alle de spændende krimier og interessante naturudsendelser, som jeg især er glad for at se."

Hanne Christensen, Skive

"Nu kan vi se tv sammen"

”Som tidligere erhvervsmand er jeg flydende i tysk, og har altid følt mig godt tilpas i dette univers. Men min kone Hanne har ikke samme forståelse af det tyske sprog. Derfor er vi så glade for de danske undertekster, fordi det betyder, at vi nu sammen kan sidde og se tyske programmer og underholdning. Vi scanner som regel tv-guiden på hjemmesiden, så vi ikke går glip af interessante udsendelser. Vi optager gerne en del af programmerne, som vi nyder over eftermiddagskaffen næste dag - det er en tid på dagen, vi begge ser frem til.” 

Gert Haarup, Værløse

"Tv-guiden giver et let overblik"

”Vores tv-aften starter altid med et kig på tv-guiden på verdenstv.dk. Guiden giver et hurtigt og let overblik over alle de programmer, der sendes med danske tekster på nabolandskanalerne. Det fungerer rigtig godt, og vi har anbefalet det til venner og familie, som også er blevet glade for funktionen. Det var en glædelig overraskelse, da min mand i sin tid fortalte mig, at vi nu kunne se tysk, norsk og svensk tv med danske undertekster. Siden da har vi forsøgt at se så mange programmer, som vi kan komme til.”

Birgitte Winberg, Høng

"Undertekster har udvidet mit ordforråd"

Jeg er glad for at se spændende krimier og gode kulturprogrammer på nabolandskanalerne. Særligt Terra X på ZDF har fanget min opmærksomhed, og udsendelsen om Faraoerne i det gamle Egypten var rigtig god. Tidligere har jeg ikke set tysk tv, da min forståelse for det tyske sprog har været lidt sparsom. Derfor er jeg rigtig glad for de danske undertekster, fordi jeg nu kan forstå, hvad de siger samt udvide mit ordforråd. Muligheden for at få vist de tekstede programmer i tv-guiden er noget, jeg sætter pris på, da jeg så lettere kan planlægge, hvad jeg gerne vil se.”

Erling Egebo, København K