Vores samarbejdspartnere

Nabolandskanalerne er ikke de eneste, som slår et slag for kulturen i landene omkring os. En række andre kulturelle aktører og organisationer er med til at styrke kendskabet til kulturen, sproget, og livet i vores nabolande.

Læs mere om dem vi samarbejder med her.



Det århusianske kunstmuseum ARoS har også en interesse i at vise, hvad der sker uden for Danmarks grænser. De udstiller mange interessante kunstnere og personligheder fra vores nabolande.

Læs mere om programmet og udstillingerne her



Grand Teatret ligger i hjertet af København, og har siden 1913 været kendt som ’Filmens Kongelige Teater’. Kunstneriske film har altid været hjørnestenen i biografens program og Grand lægger også hus til en vifte af festivaler og kulturarrangementer – herunder ’Tyske Filmdage’.

 

Goethe-Instituttet er med til at fremme kendskabet til det tyske sprog og pleje det kulturelle samarbejde landene imellem. Goethe er en del af forskellige kulturprogrammer indenfor områder som film, litteratur, teater og kunst. Gennem forskellige arrangementer støtter de ideen om et aktivt kulturelt naboskab, og er bl.a. medarrangør af ’Tyske Filmdage’.



Som en bastion i dansk filmkultur viser CPH PIX film fra hele verden – herunder Sverige, Norge og Tyskland. I et særligt spotlight har nabolandskanalerne og CPH PIX støttet op om nordiske film på festivalen, som et led i arbejdet med at gøre danskerne opmærksomme på den kulturrigdom, som findes i vores nabolande.



Kulturlivet i Tyskland er mangfoldigt og spændende. Den pulserede metropol Berlin er en kilde til inspiration for mange danskere. Den Tyske Ambassade er med til at fremme kulturliv, sprog og uddannelse. Den Tyske Ambassade er bl.a. medarrangør af ’Tyske Filmdage’.